eviShine lancerer ambitiøs vækstplan og ny stærk ejerkreds og bestyrelse

eviShine lancerer ambitiøs vækstplan og ny stærk ejerkreds og bestyrelse

eviShine har været på markedet i godt 8 år og leverer et af markedets stærkeste Energy Management Systemer. Virksomheden opruster nu med ny adm. direktør/ejer og ny professionel bestyrelse. 

eviShine sigter stort og derfor er udvidelsen med ny ejer og adm. direktør samt en professionel bestyrelse en naturlig udvikling. De to ejere og udviklere af eviShine Energy Management System, Sten Nornes og Anders Rolann har i de senere år været på udkig efter en aktiv investor, som pr. 1. maj 2018 er fundet. Jan Kannegaard er indtrådt som medejer og adm. direktør i selskabet.  

 

Ny CEO forudser stigende behov for energioptimering 

Jan Kannegaard har bl.a. en fortid fra IT-softwarebranchen – senest som Business Manager i ABB A/S. Tilbage i 2005 etablerede han sammen med en partner selskabet ProcessConnect A/S, som arbejdede med IT-løsninger til teknisk overvågning, og som agerede indenfor nogle af de samme områder som eviShine A/S.

”Vi ønsker at udbrede eviShine Energy Management System i både Danmark og udlandet. Vores system er det eneste energiregistreringssystem, der er leverandøruafhængigt og, som kan indsamle data fra alle markedets invertere og målere og samle det i ét system. Det betyder, at vores kunder kan få et samlet overblik over deres energiforbrug ligegyldigt, om virksomhedens afdelinger ligger i Danmark eller udlandet. Jeg føler mig overbevist om, at behovet for styring og optimering af energiforbrug er stigende, og med vores system har kunderne de bedste forudsætninger for at håndtere det” siger adm. direktør, Jan Kannegaard, eviShine A/S. 

 

Ny tung bestyrelse og advisory board 

eviShine A/S har pr. 1. april fået en ny professionel bestyrelse og etableret et advisory board. Formand for advisory boardet er Preben Mejer, som er kendt af mange. Preben Mejer startede i 1983 Danmarks første IBM-forhandler, DanaData, som i 1994 blev solgt til TDC. I 2001 stiftede han Innovation Lab og i 2012 Radr, som han er direktør for i dag. Preben Mejer skal bistå bestyrelsen i forhold til produktmæssige- og teknologiske strategier. Karl Kristian Bro, som er ejer af og bestyrelsesformand i Olsen Wings A/S og tidligere direktør i Rationel Vinduer A/S og Hewlett Packard A/S er indtrådt som formand for bestyrelsen og Erik Bro, som er associeret partner i CIGNO Mergers & Acquisitions og ekstern lektor på Aarhus Universitet er tiltrådt som bestyrelsesmedlem sammen med de 3 ejere.

 

Ambitiøs vækstplan 

Den nye udvidede ledelse og bestyrelse har ambitiøse vækstplaner for eviShine. ”Vi vil dels udvikle og forfine eviShine systemet, og så vil vi sætte fokus på eksportmarkederne. Vi vil via partnerskaber  

udbygge vores markeder i Tyskland, Norge og Benelux landene og gå hårdt efter alle kommuner i Danmark. Vi har pt. 43 kommuner som kunder. De blev oprindelig kunder pga. vores system til solceller. Med eviShine Energy Management System har vi imidlertid en løsning til alle energiformer, og med det stigende behov for at optimere energiforbruget og overvåge installationer er det oplagt at koble eviShine Energy Management System på” siger Jan Kannegaard. 

 

Om eviShine og evikali 

eviShine A/S er fremadrettet hovednavn, og evikali A/S binavn. evikali har  været på markedet i 18 år og er virksomhedens konsulentforretning. evikali løser IT udviklingsprojekter for større danske virksomheder. eviShine har 8 år på markedet bag sig og startede som et system til overvågning af solcelleanlæg og forbrug af el. Systemet kan i dag overvåge alle energiformer og give et samlet overblik over virksomhedens eller kommunens energiforbrug. eviShine har betydelige kunder som Bolig+, IKEA, 43 danske kommuner og har systemer kørende i Norge, Sverige, England, Irland, Grønland, Tanzania m.fl.  

Grundlæggerne af evikali og eviShine, Steen Nornes og Anders Rolann er fortsat de bærende udviklingskræfter i selskabet. 

Deprecated: Funktionen the_block_template_skip_link har været forældet siden version 6.4.0! Brug wp_enqueue_block_template_skip_link() i stedet. in /var/www/html/wp-includes/functions.php on line 6114