Hold dig opdateret på eviShine!

Tilmeld dig og få de seneste nyheder om eviShine

eviShine monitoreringsaftale – en god forretning

Aarhus Kommune har valgt at udvide samarbejdet med eviShine til nu også at omfatte monitorering af alle kommunens solcelleanlæg. Med etablering af energiledelse i Aarhus kommune, er det vigtigt at energidata indsamles og registreres korrekt, og alle anlæg performer optimalt – herunder kommunens solcelleanlæg. Det sikres med den nye aftale, hvor eviShine 24 timer i døgnet holder øje med produktionen, fejlfinder ved uregelmæssigheder og varetager bestilling af reparatør, hvis der er behov for det.

Pierre Lecuelle, som er ingeniør i Ejendomme, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune udtaler: ”Tilbage i 2013 besluttede kommunen, at der skulle reduceres 25% på energiforbruget. Ud over energioptimering af alle bygninger afstedkom det etablering af 20 solcelleanlæg, som nu er øget til 65. eviShine var den eneste leverandør, der levede op til det lovede og visualiserede produktionen og tog hånd om driften. Derudover har samarbejdet været rigtig godt. Derfor var det naturligt at vælge dem til en overvågnings- og monitoreringsaftale på alle kommunens solcelleanlæg.”

eviShine-app på telefon og tablet

eviShine – overblik i realtid

eviShine Energi Management System giver i realtid det fulde overblik over Aarhus Kommunes solcelleproduktion. Det er afgørende, at anlæggene præsterer, som de skal for at bidrage til Aarhus Kommunes klimamål om at være energineutral i 2030. Solcelleproduktionen leverer pt. strøm til det, der svarer til 400 husstande, og hvis nogle af anlæggene sætter ud, kan det koste dyrt.

Driftssikring fra eviShine

eviShine sikrer driften med en overvågnings- og monitoreringsaftale. Produktionstal trackes  og solcelleanlæggenes performance på skoler, institutioner og plejehjem mv. overvåges. Evt. defekte paneler og invertere udskiftes og uregelmæssigheder i systemet korrigeres løbende via samarbejde med kommunens el-leverandører.